Sunde mad- og måltidsvaner er en vigtig del af at udvikle en sund livsstil, og de vaner der er lært tidligt i livet, har en tendens til at vare ved. Økologi er noget som vi prioriterer højt, og derfor indkøber vi kun økologiske varer.
Børnenes madpakker hos os skal være sukkerfrie.
Ved fødselsdage og andre anledninger, hvor forældre medbringer mad eller guf til alle børnene, undgå vi sukker og mælkeprodukter. Gå til FØDSELSDAGE for inspiration til, hvad der kan medbringes i festlig anledning.
Børnenes bevidsthed om mad og udviklingen af gode mad- og måltidsvaner, styrkes når de deltager som en naturlig del af det fællesskab vi har sammen omkring at sidde og spise et måltid.
Der er altid voksne, der spiser tæt sammen med børnene, da vi ønsker at have en ordentlig spisestund, hvor børnene i ro og mag kan spise. Vi voksne tager ansvar for at måltidet bliver hyggeligt med f.eks sang eller fortællinger, så vi på den måde kan "holde" lidt på børnene, så alle får spist mest muligt.