8.00-8.45:

Huset åbner og børnene ankommer.

8.45:

Alle børn er afleveret og klar til, at dagen starter. Vi tager ofte ud på tur og der er afgang på dette tidspunkt.

9.00:

Vi spiser formiddagsmad. Er vi på tur, foregå dette ved ankomst til vores turdestination. Skal vi på langfart, får børnene formiddagsmad undervejs.

9.00-11.00:

Vores aktive formiddagstimer. Vi er oftest på tur, men har også dejlige dage hjemme i vores have eller indendøre. Når vi er ude på tur, benytter vi os primært af tilbud/aktiviteter i nærområdet: F.eks. de forskellige bemandede og ikkebemandede legepladser, biblioteket og mosen. Af og til tager vi på længere ture. Se mere under aktiviteter.

Hvis I afleverer jeres barn senere end kl. 9.00 vil I derfor tit komme ud for, at I skal aflevere et andet sted end på vores adresse.

11.00:

Børnene spiser frokost.

12.00:

Børnene i vores lillegruppe bliver puttet i barnevogne udendørs. 

Vores mellemgruppe bliver lagt til at sove på madrasser indendørs. 

De børn som ikke sover, leger enten indenfor, i haven eller er på en lille tur sammen med en voksen. Typisk er det i dette tidsrum, der er god tid og plads til at tegne, lave perleplader mm.

14.00 - 15.30:

Børnene får eftermiddagsmad. Eftermiddagsmaden starter kl. 14.00. Vi tilstræber at børnene i alle grupper spiser eftermiddagsmad sammen og samtidig. Ofte sover nogle af børnene dog længere end andre og maden serveres løbende, efterhånden som de vågner.

14.30 - 16.15:

Børnene hentes af forældre. 

Alle børnegrupperne er oftest sammen hjemme i Børnenes Venner om eftermiddagen - enten indenfor eller ude i haven.

Er der tid og mulighed for det, vil vi af og til tage ud og afslutte dagen på en legeplads. I de tilfælde vil der være afhentning fra legepladsen.

16.15  - fredag kl. 16.00:

Vi lukker og slukker.