Vores anerkendende tilgang er omdrejningspunktet for hvordan vi er sammen og hvordan vi planlægger vores hverdag. Vi vil skabe de bedste betingelser for at støtte følelsesmæssige relationer mellem børn og voksne. Vores vision er at give vores børn nogle gode voksne relationer, hvor vores værdier er nærvær, empati og autentisitet. Vi skal vise omsorg og have en anerkendende holdning, der er præget af forståelse, bekræftelse, åbenhed, dialog og selvrefleksion.

Dette indebærer at vi konstant reflekterer over vores tilgang og måde at være på, det er vigtigt for os i personalegruppen at vi åbent og ærligt kan sætte spørgsmål ved egne og andres handlinger samt er åben for fælles støtte til at ændre vaner. Når vi er sammen med børnene er vores fokus hele tiden på om vores handlinger over for det enkelte barn eller en børnegruppe bidrager til at styrke barnets selvværd, selvfølelse og selvtillid.

Vi er meget fokuseret på altid at tale roligt og guidende. Vi tror på at ved at vi bevarer vores ro, er det lettere for barnet at ha ro til at lære af det der bliver talt om.

Vi spørger kun børnene om de vil en bestemt handling, hvis der er en reel mulighed for at børnene må vælge handlingen til eller fra.

Sætter vi krav til et barn vil vi altid prøve at sætte kravet ud fra hvad det enkelte barn magter den dag.

Vi er åbne og imødekommende over for et barns gode argumenter for ændringer af den allerede tilrettelagte plan.

Ligeledes er vi opmærkesomme på, at både mindre og større børn generelt udtrykker sig tydeligst gennem deres kropssprog. Vi voksne skal derfor være i stand til at aflæse børnenes kropssprog når de udtrykker modstand eller utryghed over for en situation. Vi skal i disse situationer være omstillingsparate og kunne forandre situationen så vi såvidt muligt møder barnet og tager udgangspunkt i barnets stå sted.

Sætter vi krav som ikke er til forhandling, vil vi så vidt muligt forsøge at få barnet til det igennem legen og tilknytningen, er det ikke muligt vil vi bruge jeg-tæller-til-tre-metoden. Hvor barnet får en varsel om at det vil blive hjulpet til det pågældende, efter den voksne har talt til 3. Det betyder barnet kan nå at forberede sig på at det sker og at det får hjælp til det svære. 

Jeg-tæller-til-tre-metoden:

Benyttes sjældent og kun hvis behovet er særlig vigtigt. Barnets eget udtrykte behov, opprioriteres altid så vidt det er muligt..

1. En voksen udtrykker et behov til/ fra barnet.

2. Barnet opfylder ikke behovet..

3. Den voksne guider og hjælper barnet videre. F.eks. forklarer hvorfor handlingen er vigtig.

4. Barnet efterlever det stadig ikke.

5. Den voksne siger med en rolig og venlig stemme; ”Nu tæller jeg til tre og så regner jeg med du kommer, hvis ikke du kommer så hjælper jeg dig”. Vores erfaringer er at barnet, her har haft tid nok til at omstille sig til den efterspurgte ændring og efterlever behovet.

6. Hvis barnet stadig ikke efterlever fortsætter den voksne med at fortælle barnet følgende; ” Nu har jeg talt til tre, så nu kommer jeg og hjælper dig”. Imens den voksne hjælper barnet er det vigtigt at anderkende barnets oplevelse af egen situation. F.eks. at det er ok at barnet ikke synes det er sjovt, men at det er noget der vigtigt lige nu. Vi afslutter altid med at betragte situationen sammen med barnet, i forhold til hvad der ønskedes at opnå. F.eks “så er vi alle samlet og kan komme hjem og så noget mad”.

 

Vi ønsker at skabe en tryg og indholdsrig hverdag i Børnenes Venner, hvor det enkelte barns udvikling, behov og følelser tilgodeses under hensyntagen til fællesskabet. Vi vil søge en balance mellem styring og frihed.

Legen er barnets letteste tilgang til læring og tilknytning. Derfor bruger vi alt vores tid sammen med børnene i øjenhøjde, hvor vi hjælper til med at løse konflikter, snakke med børnene, finde ud af hvem de kan lege med og iagttager de enkelte børns trivsel meget tæt. Den voksne skal kende hvert barn så indgående at de ved hvad det enkelte barn magter. Kun med det kendskab kan den voksne, træde til med støtte og vejledning når der er brug for det, samt være afventende når barnet på egen hånd har behov for at løse situationen.

Vi skal som voksne gå ind i konflikterne med børnene på en måde, der gør, at børnene danner erfaringer og dermed på sigt, lærer at løse egne konflikter. Konfliktløsning er en væsentlig del af vores liv, og vi mener det er vigtigt, at understøtte en konstruktiv udvikling af metoder til dette.

Den voksne er rollemodel for barnet. Barnet bliver påvirket af vores måde at agere på. Derfor er det vigtigt, at vi gennem vores optræden, formidler nogle gode etiske og kulturelle normer og værdier.

Børn og voksne skal have respekt for hinanden. Vi er alle betydningsfulde og vigtige for fællesskabet.

Vi må som voksne hele tiden være opmærksomme på, hvad der rører sig i såvel det enkelte barn som børnegruppen, og gribe børnenes egne projekter og ideer, når det falder naturligt, og videreudvikle dem sammen med børnene.

På den måde er der mange aktiviteter, der dagligt bliver startet op af de voksne eller af børnene selv, og ikke fordi det er en bestemt ugedag. Om det udvikler sig til noget større end en enkelt sang ved bålet eller en hel sangseance med dans og bevægelse, er op til de enkelte børn og voksne.